PROGRAM Wiffertsholmstævnet 2018

Wiffertsholmstævnet 2018

Opdateret 16-08-2018

Program.  

15. & 16. september 2018

Husk seneste tilmelding d. 10. september

 Velkommen for 42. gang

 

 Det er en stor fornøjelse igen i år at kunne invitere til Wiffertsholmstævne. I lighed med tidligere år, afholdes stævnet i de skønne omgivelser omkring godset Gl. Wiffertsholm.

At familien Lindegaard nu for 42. gang stiller deres faciliteter til rådighed for kuske, ryttere og tilskuere, er vi fra udvalget særdeles taknemmelige for.

Vi synes at det er nogle helt enestående og pragtfulde faciliteter der bydes os – på og omkring godset, men ikke mindst den helt fantastiske natur som omgiver godset.

Alle disse faciliteter stilles til rådighed for os, hvert år i den tredje weekend i september – vel og mærke kvit og frit.

Derfor har vi alle en stor fælles opgave – nemlig at værne og passe på at tingene, d.v.s. bygninger og natur, efterlades som vi ” fik det overdraget”.

Vi ønsker herigennem at rette en stor tak til familien Lindegaard, for den store gæstfrihed vi møder år efter år.

 

Wiffertsholmstævnet tilrettelægges af Wiffertsholmudvalget, men ville ikke kunne gennemføres uden hjælp fra de mange mennesker der år efter år investerer megen fritid i planlægning og ikke mindst i afviklingen af årets stævne. Herudover bidrager en hel del mennesker med materiel, kørsel og lignende. Alle disse hjælpere ønsker vi fra udvalgets side at rette en meget stor tak til.

I den forbindelse er det måske på sin plads at orientere om at stævnet ”hviler i sig selv”.

Der udloddes ikke overskud til enkeltpersoner eller klubber. Et evt. overskud investeres i efterfølgende års stævner – til glæde for deltagerne.

Wiffertsholmstævnet står primært i kammeratskabets og samværets tegn. Formålet er at folk der på forskellig vis har heste som interesse, kan mødes og opleve og deltage i discipliner, som man normalt ikke har mulighed for at deltage i eller opleve.

Her er det ikke konkurrencemomentet der er i højsæde,selvom de ”bedste” får en særlig Wiffertsholmroset med hjem.

 

 

 

 

 

Stævneledelse

 

Stævneledelse   Pia Mørch

                          Kjeld Papsøe

                          Jytte Andersen

                          Mads Gammelmark

                         

 

Tilmelding        Pia Mørch

 

Sekretariat        Pia Mørch

 

 

 

 

Disciplinansvarlig

 

Orienteringsridning          Kjeld Papsøe

Pløjning                             Kalle Asp

Orienteringskørsel            Kjeld Papsøe

Skovtur                               Birgit Nørgaard

Skovtur                               Mette Asp

Skridttur                             Birgitte Nielsen

Forhindringskørsel            Kalle Asp

Ringridning                        Jytte Andersen

 

Stald                                   Kjeld Papsøe

 

Cafeteria                            Kongerslev

                                           Rideklub

 

 

 

Åbningstider – Sekretariat

Lørdag          10.30 – 16.30

Søndag         08.00 – 15.45/*16.30 – 17.00

*(lukket under afslutningsparaden)

 

Telefon – Sekretariat 51 26 36 05

 

 

 

Tilmelding til stævnet

 

De aktiviteter, du ønsker at deltage i, bedes afkrydset på tilmeldingsblanketten. Det samme gælder hvis du ønsker at bestille mad til lørdag aften.

 

Tilmeldingsblanket – inkl. betaling– skal være os i hænde senest d.10. september 2018.

 

Beløbet kan også indbetales til konto nr. 9349 4567086807, men husk tydeligt navn samt at sende en mail om hvad du ønsker at deltager i.     Mail: mail@sorupvvs.dk

 

Ved ufuldstændig udfyldelse af tilmeldingsblanketten eller ved manglende betaling, registreres tilmeldingen ikke.

Vær opmærksom på at der også skal betales for evt. bestilt mad lørdag aften – ved manglende betaling, bestilles der ingen mad.

Der må kun være én tilmelding pr. blanket, dog kan der ved spisning lørdag aften bestilles flere kuverter på samme blanket.

 

Tilmeldingsblanket og betaling sendes til:                  Pia Mørch

                                                                              Ingerdalsvej 13, Sørup

                                                                              9530 Støvring

 

Tlf. 98 37 36 05 efter kl. 16.00.   

E-Mail adr. mail@sorupvvs.dk  

 

Til ovennævnte telefonnummer og mail kan der stilles spørgsmål omkring arrangementet.

 

Spørgsmål – undtagen vedr. tilmelding – kan også ske til:                     Kjeld Papsøe

                                                                                                        Tlf. 25 21 65 11 efter kl. 18.00

 

 

 

Husk at du skal i sekretariatet for at afhente kupon til burgerbolle m/pålæg.

 

OBS OBS – hvis du ikke allerede har den, vil vi foreslå at du får installeret 112 Appen på din telefon, så i tilfælde af uheld, kan Falck altid spore hvorfra du ringer.

 

Opstaldning af heste

 

 

Staldpladser til overnattende heste

Da der kun er et begrænset antal staldpladser til rådighed, tildeles de i den rækkefølge som tilmeldingerne modtages.

Der kan ikke påregnes markfaciliteter.

Ankomst med hestene

Stalden vil være åben fra lørdag kl. 09.00 og hestene må ikke ankomme før dette tidspunkt.

Hestebokse

Staldsektionen med bokse må ikke benyttes uden særlig tilladelse fra sekretariatet.

Opsyn med hestene

Der er ikke fast staldvagt, hvorfor opbinding bør ske med 2 grimeskafter.

Opsynet med hesten er eget ansvar.

 

Kraftfoder

Kraftfoder medbringes af hesteejeren selv

 – der må ikke fodres efter kl. 21.00.

Halm

Halm stilles til rådighed af Gammel Wiffertsholm og forefindes i stalden.

 

 

 

 

 

 

 

 

Praktiske oplysninger

Deltagelse i stævnet:

Al deltagelse i forbindelse med stævnet sker på eget ansvar. Gl. Wiffertsholm, Wiffertsholmudvalget eller nedennævnte forening hæfter ikke for uheld, tilskadekomst, evt. ødelagt materiel o. lign. Deltagelse i stævnet /færdsel på Wiffertsholms område sker på eget ansvar. Unge under 12 år skal være ifølge med voksne.

 

OBS: Vær opmærksom på at hingste skal have en særlig tilladelse til at deltage i stævnet.

 

Stævnegbeyr:

Stævnegebyret er på kr. 125,00 og giver ret til deltagelse i alle hesteaktiviteterne under stævnet samt en burgerbolle m/pålæg – gebyret betales uanset om man deltager i en eller flere discipliner. Der vil under stævnet foregå kontrol med betalt gebyr – manglende betaling vil medføre bortvisning.

Tilbagebetaling af stævnegebyr vil ikke kunne finde sted efter lørdag kl. 09.00.

 

Efteranmeldelse:

Der vil i begrænset omfang være mulighed for efteranmeldelsen på stævnedagen – så er stævnegebyr dog på kr. 150,00.

 

Betaling:

Det vil være mulig at betale via netbank, - men husk tydeligt navn på afsenderen, (da alle næsten sender det samme beløb), samt at sende en mail med hvilke discipliner der deltages i. Bankoverførslen samt mailen skal begge være modtaget før tilmeldingen registreres. Det burde være muligt at kopierer tilmeldingen fra HKRs hjemmeside: www.hkr-koereforening.dk

Starttidspunkt:

Af hensyn til afslutningstidspunktet og paraden – overholdes starttidspunkterne for de enkelte arrangementer – uanset om tidligere startede arrangementer endnu ikke er færdigafviklede.

Evt. ændringer i programmet vil blive annonceret gennem højtaler/ved opslag på sekretariatsvognen.

Ridehjelm:

Ridehjelm er påbudt ved færdsel til hest - under hele stævnet. Overtrædelse af dette påbud vil medføre udelukkelse.

Påklædning:

Under hensyntagen til vejret, opfordres deltagerne i terrænridningen til at møde op i røde trøjer eller jakker – for at give parade og oplevelsen i terræn ”et ekstra løft”.

Førstehjælp:

Skulle der være brug for førstehjælp, skal I henvende jer i sekretariatet.

Cafeteriateltet:

Kongerslev Rideklub står for cafeteriaet på pladsen der vil være åbent lørdag fra kl. 11.00 og søndag fra kl. 08,00 til stævnets afslutning.

Ophold/Overnatning:

Der vil i meget begrænset omfang være mulighed for, at deltagere i stævnet kan overnatte i telt eller campingvogn – på særligt anviste pladser (oplyses ved henvendelse i sekretariatet). Ophold i godsets bygninger og halmlagre m.m. er ikke tilladt. Der skal medbringes el-kabel, såfremt der ønskes strøm – der er dog ikke garanti for strøm.

Brug af åben ild/grill er ikke tilladt på godsets område.

Skridttur:

Disciplinen har vi de seneste år programsat for bl.a. at give de ryttere, der aldrig har været på en længere tur i skoven/i et større felt, en mulighed for ”at prøve hesten og sig selv af”. Den er ligeledes programsat for at give ryttere, der godt kunne tænke sig at være med, men måske er lidt betænkelige - netop ved de ”lange skovture”.

Vinderne af de forskellige discipliner vil kun modtage rosetter, hvis de er mødt til afslutningsparaden.

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes – herunder også evt. aflysninger på grund af vejrmæssige forhold eller såfremt stævneledelsen skønner det uforsvarligt at gennemføre en disciplin. Tilmeldingsgebyret tilbagebetales ikke i disse tilfælde.

Arrangør:

Wiffertsholmudvalget – et udvalg under Himmerlands Køre- og Rideforening.

 

Stævnestart:       Gl. Wiffertsholm Gods – Wiffertsholmvej 19, Solbjerg, 9575 Terndrup.

 

 

 

Program - lørdag den 15. september 2018.

09,00                 Opstaldning.

Stalden åbnes for opstaldning. Det er ikke tilladt at komme med hestene før dette tidspunkt. Bemærk det begrænsede antal staldpladser – der kan ikke forventes markfaciliteter.  Husk – opstaldning er på eget ansvar.  

10,00                 Jysk Mesterskab i pløjning.

Der afvikles mesterskab i pløjning hen over dagen. De vil gerne have tilskuer og det er ganske gratis at se på.

 

13,00                 Velkomst og åbning af stævnet.

Åbningsparade på gårdspladsen med heste, ryttere og pløjere. En repræsentant for familien Lindegaard vil byde velkommen og åbne årets stævne. Der vil efterfølgende blive orienteret om dagens program.

Alle deltagerne bedes møde op med heste ved denne festlige lejlighed. Pløjerne bedes også deltage.

 

13,30                 Orienteringsridning.

Der vil være orienteringsridning for både heste og ponyer. Turene vil være en blanding af orienteringsridning og opgaveløsning. Placering finder sted efter antal opnåede point. Mødested annonceres ved åbningen af stævnet.

 

14,00                 Pløjning - for dem der har lyst.

I år vil der være mulighed for alle der har lyst, at deltage i pløjning. Hvis du ikke selv har hest eller redskaber vil Køre- og Rideforeningen være behjælpelig med dette, samtidig med at der vil være kyndig vejledning i disciplinen, - så bare på med gummistøvlerne og mød op !

 

Fra kl. 16,00    Grillet gris m/ salat og kart.salat - Pris pr. kuvert – kr. 75,00.

Ønsker man at deltage skal bestilling foretages på tilmeldingsblanketten - og senest den 10. september.Bestillinger, hvor betaling ikke er vedlagt, registreres ikke.

 

Program – søndag den 16. september 2018.

08,00                 Morgenmad Der vil være mulighed for at købe morgenmad i teltet fra kl. 08,00

09,30                 Morgenparade

Parade på gårdspladsen. Der vil være orientering om dagens aktiviteter. For at gøre paraden mere festlig, bedes alle ryttere møde op i røde jakker eller røde trøjer.

 

09,45                 Skovture

Turene vil typisk være ca. 10- 12km

Deltagerne skal være fortrolige med terrænridning og bør have rutine i at ride i et ”større felt”. Der skal endvidere være rutine i galop, idet der vil være indlagt galop som en del af turene.

Tur 1: Lange galopper.

Tur 2: Fortrinsvis for islændere.

Tur 3: Med en enkelt galop.

                          Der vil være pause på højen, hvor der kan købes drikkevare – vi har mobile pay, men ingen kredit.

 

09,45                 Skovtur – skridttempo

Skridttur/let trav i skoven – for ”uøvede” ryttere/nybegyndere – rutens længde og tempo tilpasses de deltagende ryttere.

 

09,45                 Orienteringskørsel

Publikum har her mulighed for at deltage på et vognhold – i den udstrækning, der er plads på vognene og det er alene kusken, der afgør om der er plads. Der vil være opgaveløsning undervejs.              

 

13,40                 Måling af vognene til forhindringskørslen

Alle deltagerne i forhindringskørslen skal møde op ved forhindringskørselsbanen for opmåling af vognene. Numre udleveres i forbindelse med opmålingen.

 

14,00                 Forhindringskørsel

Konkurrencen afvikles som tidskørsel. Evt. efteranmeldelse skal ske i sekretariatet senest ½ time før start.

 

14,00                 Ringridning

Antal gennemridninger og øvrige regler meddeles umiddelbart før konkurrencens start.

 

(16,00)              Afslutningsparade

Paraden finder dog sted umiddelbart (ca. 15 min.) efter sidste konkurrences afslutning. 

Der vil være overrækkelse af rosetter.

Alle deltagerne bedes møde op med heste/vogne, for at gøre afslutningen så festlig som muligt – og forsat gerne i røde jakker eller trøjer.